lørdag den 18. juni 2016

2 helt forskellige ting.

Jeg har lavet konfirmationskage for vores gamle dagplejer, da hendes ældste datter skulle konfirmeres.
Det er det største kagearbejde jeg har lavet til dags dato. Hestene har taget mig meget lang tid, men de er blevet så fine synes jeg. Og konfirmanden blev glad.

Inden i er der vaniljebunde, jordbærcreme og nutellacreme.



 Det var mega varmt, og kagen led lidt under de varme forhold der var i køkkenet.



Og så havde mellemstebarnet bestilt vintertrøje, og med 3 børn skal der strikkes vintertøj om sommeren og sommertøj om vinteren.
Hun havde ønsket sig en nattetrøje.

Med månd, stjerner og stjerneskud

Så ville hun gerne have sit stjernetegn med.

Og der skulle være en kat på månen, der fiskede efter en mus, der sad på noget tag.
Så var det jo heldigt at jeg lige kunne strikke sådan en. Jeg fik lidt regnehjælp så raglannen kom til at se godt ud, af min kæreste strikkeveninde, og så var det ellers bare at få designønskerne passet ind. 
Hun synes selv den er blevet meget flottere end hun havde tænkt sig, så det er jeg jo glad for. Trøjen er strikket i magiske nøgler, så der er altså ikke helt så mange ender der skulle hæftes, som det ser ud til, men der var mange…

Lige nu har jeg en cardigan på pindende til samme barn, og vi har været i genbrugen i dag, hvor der er købt gamle rammer, til noget gobilinprojekt. Det glæder jeg mig til at dele med jer.

mandag den 13. juni 2016

Er der andre end mig?

Derude på den anden side af skærmen, der også så småt er begyndt at tænke på de der julegaver der skal laves?

Jeg er så småt begyndt at tænke på hvad der kan laves til de forskellige, og overveje om jeg har noget i gemmerne. Gemmerne må kunne bruges, for jeg har endnu engang brugt lidt for mange penge ved Uldfisken (den butik kan anbefales, både online og irl).

I sidste uge var jeg og strikkeveninden på kursus i grafisk gobilin, det er ikke første gang vi er på det kursus hos Chralotte Kaae, og vi har også fornøjelsen af hendes undervisning igen på Bornholm Strikkefestival til september.

Men det var et godt kursus, og jeg strikkede en papegøje i glimmergarn - GLIMMERGARN! Så bliver det ikke bedre, hvem elsker ikke lige glimmergarn? Jeg er i hvert fald vild med det...