lørdag den 24. september 2016

Hvis du ikke kender hende...

Så er det faktisk min pligt at fortælle dig om den fabelagtige Charlotte Kaae!

Inden sommerferien var jeg på kursus med Charlotte, det er faktisk 2. gang jeg deltager i kurset, sammen med Kreadamen selvfølgelig...
Det var hendes kursus og grafisk gobelin strik. Første gang fangede det mig ikke rigtigt, men denne gang var jeg klar, havde lidt en ide om hvad det var jeg skulle og så skete det, at jeg fangede teknikken, fangede ideen og glad i hjertet blev jeg.

Det betød at jeg den aften næsten blev færdig med at strikke en glimret papegøje, men dem må I vente med at se, for der er lige lidt mere i den process der mangler...

Men jeg fik blod på tanden, og købte hendes bog 'Strik og Mal' - en varm anbefaling herfra på den.

Og så kastede jeg mig over rævetrøjen, i ulvemodellen, til den mellemste øgle.


Og sådan her forfra

Men så ville yngste øglen også have en, men der måtte ikke være en ræv eller en ulv på, så vi besluttede at bruge af alle mine garnrester, og så lavede vi et mønster med hendes forbogstav 'C', så hun kan kende den i børnehaven.

Så skete der det at ældste øglen fandt 'Stik og mal' og meddelte at hun ønsker sig en ulvepude til jul...så frem med strikkepindende, og så kom forstykket til verden.

Og igen fik jeg blod på tanden, og lyst til at prøve med noget selv, så det er blevet til et forstykke til endnu en pude, med en hygsom giraf.

Og som om det ikke var nok, så nærmer vinteren sig jo, så der er strikket huer til ungerne, 1 str. der passer alle ungerne, så bør de kunne holde ørene varme, når vinteren kommer.



Yndlingsslangemennesket skal også kunne holde sig varm til vinter, så der er lavet et sæt til hende også.

Håndledsvarmere (fra 'Dimserier')
Og en halsting fra samme bog.


Så var det I nok, på den anden side af skærmen tænker, nu må det da snart være nok, men det er det ikke, for tidligere på mdr. drog kreadamen og jeg til Bornholm strikkefestival, hvor vi selvfølgelig rendte ind i Charlotte lige som vi steg af færgen. Det var glæde, varme og strikkekærlighed på den skønneste måde. Og lørdag havde vi fornøjelsen af at være på workshop om magiske nøgler og farver.


Det var endnu engang fantastisk, jeg har fået startet op på endnu et projekt, og som det ind imellem sker, så bliver det man troede skulle blive en håndledsvarmer til en sjælevarmer...
Noget af det bedste ved Charlottes workshops er at vi griner meget, men også at hun altid har så mange fantastiske ting med. Og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er svært forelsket i halsterhuen!
Så sådan en er der muligvis på mine strikkepinde lige nu...

Hvis du får muligheden, så kig i Charlottes bøger, se hendes glade designs, der specielt taler til os der nok er lidt farveglade. Det er strik man bliver glad og varm i hjertet af.























fredag den 9. september 2016

Den fineste lille sømandstrøje

Den har jeg altså strikket - hvis jeg skal sige det selv.
Hyggemoster (en af de fineste titler jeg har) fik lov til at strikke denne skønhed til dejlige A

Den er strikket i lækkert blød babyalpaca fra Hjertegarn, efter opskrift fra Hønsestrik til folket, med et par småændringer...dem laver vi vel alle sammen lidt af.

Den vær noget nervepirrende at lave, da den skulle klippes op, i monteringen, hvilket er første gang jeg prøver, men det lykkedes, og jeg er faktisk ret så stolt over resultatet.



Farverne er valgt af barnets mor, og er bare super fine. Jeg glæder mig til at se den lille mand i denne fine trøje.
Så må vi jo bare se om jeg kan opfylde hans ønske om en girafhue med zebrastriber... <3