tirsdag den 18. november 2014

Kreastilhed

Her er lidt stille i disse dage, der kreakegles julegaver, barselsgaver, indflyttergaver og finurligheder.
Men midt i det hele har jeg fundet noget jeg gerne vil dele.

Jeg leger lidt med broderi, hvilket betød jeg manglede mønsterpapir, det har jeg fundet her:
rigtig meget forskelligt mønsterpapir - gratis download
Det er gratis til download, og der er en helt masse forskellige slags, man kan selv vælge farverne på det, hvilket er mega smart, når jeg nu ved der ikke er mere blå i printere :) Super nemt!

Dagens billede må være af yngsten, der leger, med kreakreeret næse fra børnehaven.

søndag den 2. november 2014

Magiske nøgler.

Jeg har forelsket mig lidt i den teknik der heder magiske nøgler.
Den blev introduceret til mig af Carlotte Kaae, som jeg var så heldig at komme på kursus hos til Fanø strikkefestival i september. Desværre var jeg ikke på det kursus, hvor hun decideret underviste i det, men hun snakkede fort om det på vores kursus også. Siden da har jeg gået og grublet lidt over hvad jeg skulle strikke hvor teknikken skulle bruges.

I går lavede jeg så mine nøgler, de ser sådan her ud.

 

Det ene er i blå og grønne toner, det andet i pink og lilla toner.

Fra Charlotte Kaae's bog Krydret Strik har jeg fundet en del af et mønster der er super fint og simpelt, det er omtransmogriffet, så det passer lidt bedre til det projet jeg har i tankerne, så håber jeg bare det vil lykkes.

Men ind til videre ser det nu meget fint ud synes jeg.

I øvrigt kan jeg jo så lige smide en anbefaling til bloggen Knitting By Kaae som jeg fast følger.

Bukser til Nora

En af mine allerkæreste veninder har for nyligt født en skøn og smuk lille Nora.
Så mine strikkepinde har været igang, der er blevet trævlet en del op, ændret lidt i opskriften, men endelig er bukserne til Nora færdige.
Så nu skal de pakkes ned, sammen med lidt 'tillykke du er blevet storebror' ting og sendes i morgen.
Sådan så det ud da jeg begyndte.

Nu er det endelige resultat således.
Noras mor har selv valgt knapperne, fra mit knappeglas.
Garnet er exclusive alpsca fra hjerte garn.

Mønsteret er i øvrigt fra bogen All you knit is love.